Er dit liv begivenhedsrigt nok til at komme på skrift?

Et spørgsmål, som mange stiller sig selv. Og det er selvfølgelig ikke givet, at din historie egner sig som oplæg til en actionfilm eller til den bærende historie på morgendagens avisforside. Men derfor kan der godt være noget at fortælle og give videre.

citat1 Lotte Printz

Sæt et fingeraftryk for eftertiden

Uanset hvilket liv, du har levet og oplevet, er der en historie, der er din. Et helt særligt fingeraftryk, og en historie, som nogen ganske givet vil savne, hvis den ikke bliver fortalt.

For din familie og efterkommere vil den skrevne historie om dit liv, de oplevelser og værdier, der har haft betydning for dig og for den, du er, være en uvurderlig arv. Om den er en større eller mindre brik i den store overordnede historie, spiller ingen rolle for dem.

Samtidig vil din livshistorie på skrift give familien i mange generationer frem chancen for at lære dit liv og din samtid bedre at kende og på den måde måske endda gøre dem klogere på sig selv. Det hjælper på forståelsen af i dag, hvis vi ved, hvordan det så ud i går. Så sørg for at tale til eftertiden, mens tid er.

familie

Tips, når du selv føre pennen

Hvis du gerne selv vil føre pennen eller pc’en, har jeg samlet en række gode råd til den proces i en pdf, som du kan downloade her: Skriv livshistorie – råd på din vej. 
Du har også mulighed for at få vejledning før, du går i gang, og mens du skriver. Eller måske redigeret hele molevitten, når du er færdig med at skrive. Se min klippekortsordning her.  

Cowboyen og svenskeren

Min oldefar var cowboy. Altså ikke af den slags, der slagtede indianere. Eller det tror jeg i hvert fald ikke! Han var blot en ud af mange danskere, som tilbage i slutningen af 1800-tallet emigrerede til Amerika for at prøve lykken dér.

cowboyen

Eller det tror jeg i hvert fald! Det er ikke meget, der er blevet fortalt i min familie om min oldefars amerikanske eventyr eller mangel på samme.

Et glimt af hans saddel, en kopi af hans amerikanske statsborgerskabspapirer og et foto af ham til hest. Det er hvad, der er tilbage for mig som efterkommer. Ingen fortællinger, ingen forklaringer. Kun spørgsmål og gætterier.

Det diskuteres stadig lystigt, om der overhovedet eksisterer et foto af min anden oldefar – svenskeren. Ingen nulevende familiemedlemmer har set ham i levende live, endsige talt med ham. Fattigdom førte ham til Danmark – formentlig – men hvilket liv han havde haft på den anden side af sundet, skuffelser og drømme, må vi tænke os til i dag. Ligesom hans personlige historie om at begynde et nyt liv et fremmed sted, og de mange følelser, der fulgte i kølvandet.

Vil du bevare historien for eftertiden?

Kan du nikke genkendende til historien om cowboyen og svenskeren fra din egen familie? Og ønsker du ikke selv at begå samme fejl over for senere generationer? Ved at få skrevet historien om dit eller et familiemedlems liv, sikrer du, at historien er bevaret for eftertiden.

Hvorfor få en anden til at skrive?

Når livet og erindringerne skal på skrift, bliver det ofte ved tanken. Lysten er der, men det er pludselig svært at få struktur på de mange tanker og oplevelser. Hvor skal du starte, og hvor skal du ende?

At lade Liv i Historien skrive historien om dit eller et familiemedlems liv kan være alternativet til aldrig at få historien nedfældet på skrift og gemt til fremtidige generationer.

Du får flere fordele med Liv i Historien

Udover at du er sikret at komme ud over rampen og har en professionel skribent til at skrive, er der andre fordele ved at hyre mig, når din eller et familiemedlems livshistorie skal i hus.

  • For mange er det både nemmere og rarere at fortælle mundtligt. Samtidig sørger jeg for i interviewsituationen at få stillet opklarende og uddybende spørgsmål, så du undgår, at fortællingen bliver for indforstået. Helt nye sider af en historie eller af de sædvanlige familieanekdoter kan dukke frem.
  • Når en professionel spørger ind til fortællingen, kommer der struktur på tankerne. Jeg sørger også for sammenhængen og overblikket i skriveprocessen samt grundig korrektur.
  • Det kan være nemmere at fortælle sin historie til en udefrakommende, der ikke har noget følelsesmæssigt i klemme i historiefortællerens liv. En tæt relation kan være en hæmsko i fortællingen.

Processen

Det afhænger af dig og den individuelle historie, hvordan og hvor lang tid forløbet med at skrive en livshistorie bliver.

Et af de første skridt er som regel et møde, hvor vi finder ud af, om vi skal fortsætte processen sammen og hvordan. For nogen kan det være meget følelsesladet – måske ligefrem grænseoverskridende – at dykke ned i erindringerne. Samtidig bygger den store skrevne livshistorie på mange timers samtale og interview, så vi skal bogstaveligt talt kunne holde ud at være i stue sammen.Til det indledende møde er det en god ide, at du har gjort dig tanker om, hvad du har lyst til at fortælle og til hvem. Jeg vejleder naturligvis også i forhold til det, du fortæller. Vi taler om livshistoriens form og omfang, så jeg kan give en pris på projektet. Se mere om mine generelle priser her.

Du fortæller, jeg lytter, spørger og skriver

Min tilgang til historien om dit liv er journalistisk. Du fortæller, jeg lytter og stiller uddybende og opklarende spørgsmål undervejs. Bagefter bearbejder jeg fortællingen og sætter den på skrift.

På skrift fungerer en fuldstændig ordret gengivelse af det talte sprog ikke. Samtidig kan det fortalte umiddelbart virke hårdere eller mere kontant på skrift. Derfor vil det være en lettere omskrevet version, du får til gennemlæsning i løbet af processen efter nærmere aftale. Uanset om vi vælger det korte portræt, livsudsnittet eller den store livshistorie.